Aktiviteter

Foreningen indsamler og sender hjælpe udstyr til Polen. Finansiering af transporterne sker dels gennem sponsorer og dels gennem indtægt/overskud fra foreningens mange forskellige aktiviteter.

Indsamling
Foreningen indsamler byggematerialer, tøj, legetøj, møbler, køkkenudstyr, samt andet nødvendigt dagligdagsudstyr, som enten sendes til Markot eller omsættes i Loppebiksen på Øland.
Så kontakt os endelig, hvis du mener at du har noget vi kan bruge.

Julegaveindsamling
Hvert år indsamles til og pakkes julegaver til såvel børn som voksne på Markot. Der skal laves pakker til ca. 350 mænd, 100 damer og 150 børn. Gaverne indeholder forskellige beklædningsdele som skjorter, trøjer, sokker, huer, halstørklæder og vanter m.v.. Derudover indeholder de gerne toiletartikler, lidt spiseligt, legetøj til børnene m.v..
Har du lyst til at strikke, sy eller har du noget, der kan bruges til gaverne så kontakt Else Riise i bestyrelsen

Transportafsendelser til Polen
Der sendes årligt et antal transporter til Markot med hjælpeudstyr. Foreningens medlemmer sørger selv for læsning af transporter og kan altid bruge en hånd til dette. Kunne du tænke dig at tilbyde din hjælp til dette, kan du kontakte Bernt Asp Laursen fra bestyrelsen

Rejser/ture:
Foreningen arrangerer hvert år en juletur til Polen. Hold øje med vores facebook side https://www.facebook.com/polskdanskhuman